udflytter

Er vi virkelig dér, hvor vi ikke forstår, at nyde naturen, hvis ikke den er iscenesat? Naturen er en ressource, men den er det kun, hvis vi holder fingrene væk.

Når jeg i seneste udgave af ’Byplan Nyt’ kan læse en arkitekt udtale: ”Tænk, hvis vi havde mod til at lave mørke steder!” ja, så bliver jeg lidt urolig på fagets vegne. På en studietur i naturen, er hun blevet slået af det fascinerende ved mørket. Som jeg læser det, kan udtalelsen forstås på to måder: I bedste fald menes: ”tænk hvis vi havde mod til at efterlade nogle uberørte pletter af natur”. I værste fald: at arkitekter skulle have mod til, at skabe interventioner, der iscenesætter mørket.

Fingrene væk

Og ja, jeg ved, at vi arkitekter lever i troen på, at være sat på denne jord for at skabe rammerne for det gode liv, men kunne det tænkes, at det gode liv indebar, at vi efterlod noget uberørt af vores formgivningslystne hænder?

Egentlig kan jeg lide tanken, om de små indgreb, der diskret kan gøre noget for et sted. At udtalelsen alligevel gør mig urolig er, at det efterhånden er en sjældenhed at få lov at færdes i naturen uden, at der er opsat oplysningsskilte, solnedgangsbænke, spotlights og diverse. Er vi virkelig dér, hvor vi ikke forstår, at nyde naturen, hvis ikke den er iscenesat?

Den tidligere annoncerede lempelse af skovloven kunne tyde på, at det ikke kun er arkitekterne, der er berøringsbesatte. Var der virkelig ingen af de mange brugere af de danske skove, der kunne tænke sig et lille tiltag eller to derude? ”Tak, men nej tak” lød svaret.

 

“Måske det i virkeligheden handler om, at dét,
at lade stå uberørt kunne have den uheldige tolkning,
at man – gisp – ikke var handlekraftig?”

 

Det grønne argument

Tilbage står en svag arkitektstand, når selv Arkitektforeningens direktør Jesper Pagh, på et arrangement om arkitektur og planlægning i det åbne land, melder ud, at arkitekter eftersøger argumenter for at bevare det grønne, eftersom byudvikling i høj grad er styret af økonomi. Hertil er kun at sige:

Tag et kik på WHO’s sundhedsdefinition og den massive forskning, der findes indenfor naturens sundhedsfremmende effekter, så har I et argument, der rækker langt udover æstetikken. Reelt kan befolkningens sundhedstilstand øges ved at bevare det grønne. Det hedder langsigtet planlægning. Og enhver diskussion om hvorvidt naturen er bevaringsværdig, hvis den ikke er oprindelig er i denne sammenhæng irrelevant. De positive effekter ved at have adgang til naturen er uafhængig af individets natursyn.

Har selv taget konsekvensen og er flyttet fra København til det yderste af Lolland. Til her, hvor der endnu er hvide pletter at finde på nattehimlen.

For netop dér, hvor alting endnu ikke er blevet sendt igennem civilisationsmaskineriet – i daglig tale kaldet naturen – dér findes mørket i bedste velgående.

“Derfor en bøn herfra til arkitekter, politikere og andet godtfolk om, at
være fremsynede og have modet til, at efterlade mørke pletter på landkortet.”